|
Velkommen på Venø Havn
Venø Havn blev for snart 100 år siden etableret af øens fiskere og landmænd for at tjene som fiskerihavn. I dag er det sejlbåde og enkelte fritidsfiskere der præger billedet. Havnen er udgangspunkt for Venø Efterskoles sejlladslinie, der har tilholdssted med en række joller og surfudstyr på havnens nordside. I Havnehusets kiosk og café er der trådløs internetforbindelse, som også dækker en stor del af havneområdet. Tilslutning kan aftales med havnefogeden i Havnehuset. Fra havnen er der nem og behagelig adgang til Venø’s dejlige natur med badestrande på både øst- og vestside. Der er utallige muligheder for dejlige udflugter til fods eller på cykel. Venø Kro ligger 100 meter hen ad vejen, nord for havnen. Overnatningsmuligheder byder på flere B&B, campingplads og sommerhusudlejning - se www.venoe.dk Venø Havn er et ganske særligt, lille sted, som byder på både nyt og gammelt. Bestyrelsen ønsker at alle får et rart ophold med gode oplevelser både på havnen og i øvrigt på Venø. Der arbejdes løbende på at forbedre faciliteter og indsejlingsforhold. |
|||||||||||||||||