Dansk English
 
VELKOMMEN
NYHEDER
OVERSIGTSKORT
PRISER
REGLER
BILLEDER FRA HAVNEN
HAVNEHUSET
KONTAKT
PROTOKOL
GALLERI
LINKS

Velkommen på Venø Havn 
 

 

Foråret og sommeren står for døren. Vi håber på en dejlig sæson med godt vejr til alle vores gæster både til vands og lands.

  

Venø Havnecafé og kiosk åbner igen til påske 2024 

Sejlerstuen er også åben med alle køkkenfaciliteter og borde og stole til ca 12 personer. Stuen byder på et lille bibliotek, hvor man kan låne eller bytte en bog. Udvalget er stort og alsidigt.

 

Venø Havn er på tegnebrættet i stort udviklingsprojekt 2022 -  

Et samarbejde mellem Venø Havn og Struer Kommune - helhedsplan for Kystlandet med de 5 små havne - er nu ved at tage form. Arbejdet med idéer og ønsker for havnen og dens tilbud for fremtidens sejlere, gæster, turister og venøboere er godt i gang. Der arbejdes med nye, spændende tilbud til ophold på havnen og brug af fjorden. Renovering af kajanlæg og moler sker i løbet af 2024-25.
 

 

 


Venø Havn blev for snart 100 år siden etableret af øens fiskere og landmænd for at tjene som fiskerihavn. I dag er det sejlbåde og enkelte fritidsfiskere der præger billedet. Havnen er udgangspunkt for Venø Efterskoles sejlladslinie, der har tilholdssted med en række joller og surfudstyr på havnens nordside.
Den gamle venøfærge, Venøsund har fast plads i Venø Havn. Det tilhørende færgelaug har etableret en lille udstilling i den første fiskehytte tæt ved hjørnepladsen, hvor færgen ligger. Alle er velkomne til at se nærmere på både Venøsund og udstillingen.

I Havnehusets kiosk og café er der trådløs internetforbindelse, som også dækker en stor del af havneområdet. Tilslutning kan aftales med havnefogeden i Havnehuset.

Fra havnen er der nem og behagelig adgang til Venø’s dejlige natur med badestrande på både øst- og vestside. Der er utallige muligheder for dejlige udflugter til fods eller på cykel. Venø Kro ligger 100 meter hen ad vejen, nord for havnen. Overnatningsmuligheder byder på flere B&B, campingplads og sommerhusudlejning - se www.venoe.dk

Venø Havn er et ganske særligt, lille sted, som byder på både nyt og gammelt. Bestyrelsen ønsker at alle får et rart ophold med gode oplevelser både på havnen og i øvrigt på Venø. Der arbejdes løbende på at forbedre faciliteter og indsejlingsforhold. 


© Copyright 2024 Venø Havn - Siden er udarbejdet i samarbejde med ResenNet